By: Dorte Caroline Knudsen
Posted: 16. december 2025
Medie: Linkedin
I dag er all.u.me featured i en artikel fra Tv2 Echo, som allerede her inden frokost har resulteret i en masse downloads, hvilket jeg er super taknemmelig for 🥰 .
Dog er jeg lidt ked af sammenligningen med Find app’en, fordi det er faktisk netop brugen af en app som Find - i relation til utryghed - vi ønsker at gøre op med:
Maria’s all.u.me armbånd fungerer ikke på samme måde som Find. Hendes venner og familie kan ikke via all.u.me app'en se, hvor hun er. Kun hvis hun trykker på smykket, kan folk i nærheden - uddannet i Bystander Intervention - se, hvor hun er. Vi ønsker ikke overvågning, men fri bevægelse - også steder ens kæreste eller forældre ikke skal vide - så længe de har det godt.
For os er Find app’en faktisk endnu et eksempel på et mental load, der ikke løser problemet. Det er fint at dele lokation med venner og familie, men det er ikke relateret til den kulturforandring som kræves. Det er endnu en normalisering, der ikke fører til forandring. Find viser dig blot, hvor folk er.
Det, der rent faktisk skaber forandring er, at stoppe dårlige jokes og hændelser, før de eskalerer - og det gør vi ved at intervenere. Maria bør gå trygt i seng velvidende, at der er tusindvis af mennesker, der vil handle, hvis en ven eller veninde befandt sig i en ubehagelig situation.
Jeg møder så mange forældre som fortæller, at de tracker deres teenager via Find eller Snap - og det giver dem tryghed. Når jeg så spørger om, de ved hvordan deres børn har det, bliver de ofte lidt blege og må give mig ret i, at det ved de faktisk ikke.