Af: Marie Holm Mathiasen
Dato: 16. december 2025
Medie: Tv2 Echo
Maria Ramkilde kan stadig mærke den ubehagelige følelse i kroppen, når hun tænker tilbage på den sommermorgen, hvor hun tog afsked med sine venner efter en bytur i Gaden i Aalborg.
En ældre mand kom hen og sagde, at hun havde flotte øjne. Hun takkede høfligt og fortsatte snakken med vennerne.
De skulle med en taxa, og Maria Ramkilde skulle gå hjem.
Hun vinkede farvel og stod pludselig alene på gaden.
Hun havde ikke glemt manden, der havde henvendt sig til hende og kiggede sig derfor over skulderen.
Og da hun begyndte at gå mod sit hjem, fulgte han efter bag hende. Det gjorde hende bange, og kroppens alarmberedskab gik i gang.
I dag ville situationen måske have føltes anderledes. For de sidste seks måneder har Maria Ramkilde hver dag båret et helt særligt armbånd.
Vil fjerne “mental load” i det offentlige rum
22-årige Maria Ramkilde er fast bruger af all.u.me-armbåndet, der er et smykke med en indbygget alarmfunktion.
Funktionen minder i grove træk om hjerteløber-konceptet, hvor bæreren af armbåndet kan trykke på det og sende besked ud til de personer, der har downloadet en app og meldt sig som backup. Tanken er, at backup'en skal kunne støtte personen i at komme ud af situationen.
Det forklarer Dorte Caroline Knudsen, der står bag armbåndet. For hende er målet at fjerne den “mental load”, der – særligt for kvinders vedkommende – er forbundet med at færdes i det offentlige rum.
Hun fortæller, at der indtil videre er knapt 3500 såkaldte backup's.
Hun har oplevet, at mange kvinder – bevidst eller ubevidst – bruger en masse energi på at være opmærksomme på deres omgivelser for at kunne føle sig trygge.
- De går en anden vej, tager mere tøj på, sætter håret op, lader som om de taler i telefon, holder øje med veninderne eller har nøgler mellem fingrene, siger Dorte Caroline Knudsen og fortsætter:
- Listen er virkelig lang og begrænsende for, at man kan gøre det, man har lyst til og se ud, som man har lyst til.
Og det er særligt kvinder, der føler sig utrygge i nattelivet – og særligt på vej hjem fra fest om aftenen eller natten.
Det viste en undersøgelse af unges tryghed og utryghed i nattelivet, som Det Kriminalpræventive Råd offentliggjorde i sommer.
I tallene gemmer sig en overvægt af unge kvinder. For 17 procent af kvinderne tilkendegav, at de oplever at føle sig utrygge eller overvejende utrygge i byen. Kun ni procent af de unge mænd deler samme oplevelse.
Dorte Caroline Knudsen ønsker ikke at puste til en frygt hos særligt kvinder og vil hellere fokusere på at kunne bidrage til at skabe noget frihed. Derfor drømmer hun om at skabe et fællesskab, hvor borgere er der for hinanden, når utrygheden opstår.
- Jeg tror på, at de fleste faktisk gerne vil hjælpe, siger hun og understreger, at armbåndet også kan bruges af mænd.
En taxa svingede ind
Det var Maria Ramkildes mor, der for seks måneder siden gjorde hende opmærksom på armbåndet.
Hun har ikke selv været i en situation, hvor hun har følt det nødvendigt at trykke på armbåndets alarm og tilkalde personer i nærheden, der har downloadet app’en og meldt sig som backup.
Men havde hun haft armbåndet den sommernat i Aalborg, er hun ikke i tvivl om, at hun havde gjort brug af muligheden.
Hun mærkede, hvordan manden gik hurtigere og hurtigere for at nå op til hende, og han begyndte også at tale til hende.
Heldigvis havde hendes venner set, at manden var begyndt at gå efter hende og havde bedt taxachaufføren vende rundt og køre tilbage.
Og da manden var blot halvanden meter fra hende, svingede taxaen ind, og vennerne kom hende til undsætning.
Kvindedrab har skabt behov for lokationsdeling
Hvad der var sket, hvis ikke vennerne var kommet, finder Maria Ramkilde aldrig ud af. Hun kan af gode grunde heller ikke vide, hvad der var sket, hvis hun havde haft armbåndet og havde trykket.
Men i dag føler hun, at armbåndet giver hende en tryghed, når hun eksempelvis går fra stationen og hjem til sin lejlighed.
For hende fungerer armbåndet lidt på samme måde som app’en 'Find', hvor hun desuden deler sin lokation med sine veninder og kæreste. Den giver en følelse af tryghed, fordi hendes lokation bliver delt, hvis hun trykker på armbåndet.
Find-funktionen deler hele tiden lokationen med udvalgte personer. Det fik fodfæste i vennegruppen efter drabet på 22-årige Mia Skadhauge i 2022 og ikke mindst 17-årige Emilie Meng i 2016.
- Det føles bare godt, at man lige kan tjekke, at alle er kommet godt hjem fra byen, siger Maria Ramkilde.
Men risikerer du ikke at miste privatliv ved, at din kæreste og veninder hele tiden kan følge med i, hvor du er henne?
- Det kan der være en pointe i. Det kan måske være lidt invaliderende i forhold til ens privatliv. Men jeg har ikke noget at skjule, og hensynet til min tryghed er større, fortæller Maria Ramkilde.
Udbredt tendens blandt unge
Og netop denne funktion er mere og mere udbredt blandt unge.
Ifølge flere internationale artikler er unge i dag væsentligt mere tilbøjelige til at dele deres lokation med venner og kærester – og det handler ikke kun om at føle sig tryg og sikker. Det handler også om føle sig tæt forbundet med vennerne.Mathias Nimgaard, der er psykolog ved Center for Digital Pædagogik, møder i sit arbejde jævnligt unge, der deler deres lokation med venner og bekendte på eksempelvis Iphones Find-funktioner eller Snapmap på Snapchat.
- Mange af de unge tænker, at de ikke har noget at skjule for deres venner. Og de er godt klar over, at de afgiver data, forklarer han.
Men den data betyder formentlig ikke det samme for unge, som for den ældre generation. Derfor mener Mathias Nimgaard, der ligger en særlig opgave hos forældre og ikke mindst de voksne, der arbejder med børn og unge, i at tale med dem om, hvad privatliv er for en størrelse.
- Det er vigtigt, at man hjælper de unge med at lave den her afvejning og med at reflektere over, fordele og ulemper ved at afgive sin data – ikke bare til vennerne, men også til techgiganterne, forklarer han.
Kan ikke love, der kommer nogen
Dorte Caroline Knudsen er fuldt bevidst om, at man i et omfang afgiver oplysninger om, hvor man færdes, når man har armbåndet. Det er en forudsætning for, at man kan trykke på det og tilkalde hjælp.
- Vi tracker ikke folk lokalt, medmindre du trykker på alarmen, forklarer hun.
Men risikerer I ikke at skabe en falsk tryghed? Der er vel ingen garanti for, at man kan få hjælp, hvis man trykker på armbåndet, fordi de forudsætter, at der er nogen i nærheden, der har app’en?
- Vi lover ikke, at der kommer nogen, siger Dorte Caroline Knudsen og forklarer, at armbåndet også har en anden funktion end at tilkalde fysisk hjælp.
For trykker du tre gange på armbåndet, får du et automatisk opkald, som kan bruges som en vej ud af en utryg situation, forklarer Dorte Caroline Knudsen.
Og ifølge hende er det i mere end 80 procent af tilfældene det, der er brug for.
Netværket med nu snart 3500 backups er i Dorte Caroline Knudsens øjne et bevis på, at mange gerne vil være med til at dele ansvaret, og at tryghed er et fælles samfundsansvar.
Det siger politiet
Rigspolitiet fortæller, at politiet generelt har et fokus på tryghed i det offentlige rum ved eksempelvis at håndtere politimæssige udfordringer i nattelivet og ved at være synligt tilstede.
Derudover samarbejder politiet med kommuner, udskænkningssteder samt andre aktører og organisationer om at skabe tryghed i nattelivet og det offentlige rum.
Hvis man som borger oplever sig i fare for at blive udsat for kriminalitet og har akut brug for politiets hjælp, så skal man kontakte politiet ved at ringe 112. Hvis man eksempelvis oplever utryghedsskabende hændelser, men der ikke er akut brug for politiet, så kan man kontakte politiet på 114.
