By: Carsten Terp
Posted: 21. april 2025
Media: Linkedin
Noget af det sværeste ved at skabe social impact er at få en løsning op i stor skala. Men måske er jeg faldet over en kommende enhjørning.
Spørgsmålet om skala er en af de vigtigste erkendelser, jeg har gjort mig de seneste fem år.
Der er så mange forhold, som skal være til stede.
Og det betyder, at mange ellers velovervejede og velkonstruerede løsninger aldrig får den udbredelse, de fortjener – og som vores samfund fortjener.
Der skal være købere til løsningerne.
Der skal altså være nogen, som har problemet så meget inde på livet, at de er villige til at købe løsningen.
Det er ikke nok, at de kan se problemet og kan lide løsningen. Den skal også være relevant og vedkommende nok til, at de vil bruge deres egne penge på det.
De skal også have pengene til at købe løsningen.
Det kan man ikke tage for givet. Social impact handler immervæk om at løse problemer for mennesker, som ikke har uanede ressourcer.
Alternativt skal der være nogen, som betaler på vegne af dem, der skal bruge løsningen.
Det kunne være filantroper. Men deres midler er ikke ubegrænsede. Og de har ikke lyst til at binde dem i en evighedsdonation.
Det kunne også være en kommune eller staten. Men heller ikke her er midlerne ubegrænsede. Og købelysten varierer i takt med den til enhver tid herskende politiske dagsorden.
Mange sociale løsninger bygger på, at mennesker gør noget for andre mennesker. Men mennesker er svære at skalere. Så udbredelse af den slags løsninger er dyrt.
Det er med andre ord ikke så tit, at jeg møder en social impact virksomhed og tænker: Okay, her er den næste social impact unicorn.
Nu har jeg mødt en. Den hedder all.u.me.
Dorte Caroline Knudsen har startet en virksomhed, der laver teknologi, som kan bygges ind i smykker.
👉 Dorte Caroline Knudsen har bygget en løsning, der kombinerer teknologi, smykker og fællesskab.
👉 Et tryk på smykket sender besked til frivillige i nærheden, når bæreren føler sig utryg.
👉 Det er skalérbart. Det er overkommeligt. Det er potentielt livsændrende. Og det adresserer selve problemets rod: vores allesammens oplevede tryghed.
Er det her en enhjørning i svøb?
Jeg håber det. Og jeg har tænkt mig at holde øje med det.
